|
Oldtidens
Vovehalse - Myter og virkelighed Opstillingen
består af illustrationsmodeller udført i skala 1:75.
Montrens grundflade svarer til et areal på 60x90 m.
Prøv at se opstillingen ved at gå ned i øjenhøjde
med terrænet !
1.
Jagt i Egypten 3000 til 1250 F.v.t. Fra
sivbåde på Nilen jages flodheste og krokodiller.
Flodhesten er Afrikas farligste dyr, hannerne kan veje tre
tons mod de største krokodiller på 1 tons.
2.
Faraos vovemod 3000 til 1250 F.v.t. Et yndet
motiv var farao som en supermand, der kunne præstere det
overmenneskelige. Fra sivbåde på Nilen jager han
med sine hjælpere flodheste og krokodiller. Fra en
stridsvogn jager Ramses d. II vildtyre. Tutmosis d. III fra ca.
1500 f.v.t har hugget snablen af en rasende elefant et sted i
det nordlige Palæstina. På den anden side af floden
ses Farao, med blå krone i sin stridsvogn, i spidsen for
sine tropper mod Nubiere og Ethiopiere.
3.
Tyrespring på Kreta 3000 til 1400 F.v.t. Tyrespring
var en yderst farlig sport hvor højt trænede mænd
og kvinder optrådte. Akrobaten har taget fat i tyrens
horn og bruger dens kast med hovedet til at slå en
saltomortale hen over kroppen, hvor han bliver grebet af en
anden akrobat.
4.
Græske Sagn 3000 til 1400 F.v.t. Theseus
mod den menneskeædende minotaur i Knosos´ labyrint
hvor han dræber den med en kniv. Jason, iført leopardskind,
mod tyrene med flammende ånde samt kæmpeslangen der
vogtede det gyldne skind. I begge tilfælde blev han
hjulpet af Medeas trolddom. Herakles, iført skindet fra
Nemeas løve, mod det Erymantiske kæmpevildsvin, som
var en af hans i alt 12 udfordringer.
5.
Løvejagt i Assyrien 1500 til 600 F.v.t. Når
kongen ikke var i krig gik han på jagt for at vise
dygtighed og mod. Især blev løver bragt ind i et
afgrænset område hvor han kunne vise undersåtterne
sine færdigheder.
6.
Jægere og krigere fra Mykene 1500 - 1100 F.v.t. De
rige krigere var ejere af en stridsvogn og gik på jagt når
de ikke var i krig. Hjælmene, som de bar i kamp, var
ofte dekoreret med stødtænder fra vildsvin. Homers
Illiaden handler om krigernes vovemod. Fra venstre ses de græske
helte Ajax, Odysseus, Agememnon, Akilleus, Menelaos og
Diomedes, samt de trojanske Paris, Aneas, Antenor og Hektor.
7.
Jagt/hestevæddeløb i Romerriget 100 F.v.t. til
400 E.v.t. Systematisk jagt på dyr til
arenaerne. Jægere i hele Romerriget indfangede så
mange vilde dyr, at flere arter blev udryddet. De klagede
ofte over de udsatte forhold de arbejdede under. Hestevæddeløb
var meget populært og yderst farligt. Den største
væddeløbsbane var Cirkus Maximus i Rom som kunne
rumme 250.000 tilskuere
Oktober 2001
Lars_Heckermann@yahoo.dk
|