Skandinavien: Faktisk og kontrafaktisk

I styrkeforhold 1:1.000


Montre 8. Strategi og taktik Mulige forhold

I alt 200 figurer

Plancheskitse 8

Opstillingen viser
Et forstærket tysk panserangreb mod et muligt dansk forsvar. Hvad kunne der være sket hvis alt var sat ind ?




Den færdige opstilling
Der udføres en model af et etableret dansk forsvarsanlæg i overensstemmelse med forsvarsbogen side 78 – 79.
Se plancheskitse 8



Tyske soldater med kampvogn model Pz.Kpfw. IIIa med 37 mm kanon, som blev anvendt i Polen .



Danske soldater med 37 mm fodfolkskanon



Modelopstillingen viser

Et forstærket tysk angreb mod et muligt dansk forsvar i styrkeforholdet 1:1.000 hvor parterne hver tænkes at have 100.000 mand indsat med den forskel de ville have i udrustning.
Hvad kunne der være sket hvis alt var sat ind ?
Hvis Danmark havde mobiliseret og organiseret et forsvar, ville tyskerne have sat stækere styrker ind.
Man kan forstille sig to lige store styrker, hvor tyskerne ville have de stærkeste angrebsvåben.

Det tyske angreb

Blitzkrigmetoden: Opstillingen viser et eksempel på tyske panserstyrkers opbygning i felten og kan anvendes som et eksempel på hvad den danske hær kunne have forventet at skulle forsvare sig imod, og kan stilles op mod opstillingen i montre 5 "Den danske hær i forberedt forsvarsstilling.
Eksempelvis kan nævnes at panser III ikke blev anvendt mod Danmark, selvom det kunne have været tilfældet. De helt konkrete våben som tyskerne satte ind mod de danske styrker den 9. April kan ses under "Politik & Våben" .

Blitzkrigmetode i "Blitzkrieg" side 162 og 167.

Det danske forsvar

Opstillingen er udført i henhold til Forsvarsbogen side 78. Med principper af et forberedt dansk forsvar anno 1940, er det en dansk bataljon i styrkeforholdet 1/10. En Bataljon bestod af ca. 1.000 mand opdelt i Stab, 4 Rekylgeværkompagnier og 1 Skytskompagni. Den mindste enhed var gruppen på 9 mand med gruppefører, rekylgeværskytte, hjælper, 5 forsynere og 1 håndgrenader. Grupperne i montren består af 10 mand. Opstillingen bestod af en hovedkamplinie med forberedte stillinger ved krydsild fra håndvåben, artilleri og morterer. Bag denne var reserver der kunne støtte de mest udsatte områder. Foran hovedkamplinien lå styrker der skulle sinke fjenden ved henholdende kamp. Hele stillingen kunne være et par km i dybden.

Tilbage til forrige side