Montre 7. Dansk Forsvar, Mulige forhold

I alt 100 figurer

Plancheskitse 7

Den færdige opstilling

Der udføres et simpelt miljø som er i overensstemmelse med modellerne.

Fra venstre:
Christian X, Garder
Stauning, Munch
og Alsing Andersen

Hæren
Fodfolk og rytteri

Modelopstillingen viser

Det danske forsvars organisation ved mobilisering på i alt 100.000 mand repræsenteret ved 100 figurer. Mobilliseringsstyrken var på 100.000 mand (Hvem Hvad Hvor 1936 side 128). Her ses de forskellige våbenarter. Hærens styrke svarede mandskabsmæssigt til 17 regimenter og Søværnet 1 regiment. Et fodfolksregiment bestod af ca. 5.000 mand med en Regimentsstab, 1 Stabskompagni,1 kanonkompagni, 3 Ens Bataljoner & 1 Forstærkningsbataljon.

Danmarks situation som neutral

Danmarks placering gør at landet eksisterer på stormagternes nåde. Ingen af disse magter vil tillade at en anden magt har kontrollen over dette strategisk vigtige indsejlingsområde mellem to have. Det danske forsvars formål var som neutral at garantere stormagterne, at modparten ikke kunne besætte landet hvilket ville kræve et stærkt forsvar.
Det lykkedes at opretholde Danmarks neutralitet under 1. Verdenskrig 1914 - 18 med en sikringsstyrke på 65.000 - 100.000 mand, hvor hovedparten var stationeret på Sjælland.
I mellemkrigstiden blev forsvaret reduceret betydeligt fra blandt andet 15 fodfolksregimenter til 7 og Staunings nytårstale 1939/40 signalerede til omverdenen, at Danmark ikke kunne forsvare sig overfor en stormagt.
Sammen med marineminister Churchills udtalelser må Danmark have følt sig meget alene overfor Tyskland.

Danmarks situation militært

Militært set kunne Danmark, have tilføjet tyskerne store tab. Hvis hæren havde været mobiliseret var vi jævnbyrdig på landjorden, til søs ville vi have haft en vis overlegenhed, hvorimod tyskerne var klart overlegne i luften. En sådan kamp ville have anrettet store ødelæggelser. Hæren hørte under krigsministeriet og søværnet under marineministeriet.
Begge ministerier var ledet af forsvarsministeren gennem hvem det var det siges at være den eneste instans som hæren og marinen kommunikerede, derfor de forskellige tilstande den 9. april. Fredsstyrken på 15.000 mand var også styrken den 9. april. Sikringsstyrken var på 50.000 mand og mobilliseringsstyrken på 100.000 mand. Sikringsstyrkens opgave var at mobiliseringen kunne foregå. Den 8. april vidste regeringen, at tyskerne ville komme. De danske soldater måtte ikke forberede forsvars-stillinger, men skulle vente på at tyskerne havde overskredet grænsen før de måtte rykke ud.
Sikringsstyrken 36.000 - 50.000 mand ifølge Norup s. 45 og A.R. Jørgensen s. 29

Hvis og hvis .. Rent teoretisk

Hos forsvarsmagterne foregik mange krigsspil.
Lad os forestille os, at England og Frankrig havde landsat tropper i Jylland, som støtte til den danske hær som i Norge, så kunne en stor del af stormagternes krig have været udkæmpet dér og have anrettet endnu større ødelæggelser end et isoleret forsvar mod Tyskland.

Hvis du var politiker ?

Prøv at tænke på, hvad du selv ville have gjort, som dansk politiker i foråret 1940