|
Tyskland august 1939
|
|
Militære
styrker
|
Fredsstyrken samt de uddannede reserver i
Tyskland i august 1939, ud af en befolkning på ca. 80
millioner, var på 2 millioner mand inklusive 5.000
kampvogne. Opstillingen viser Styrkeforholdet i mandskabet
1:10.000 ved hjælp af 200 figurer, samt kampvogne i
styrkeforholdet 1:1.000 ved hjælp af 5 kampvogne. Tysklands
samlede mobilisering gennem hele krigen var ca. 15 millioner mand
og ses illustreret i den store montre, nr. 1, også i
styrkeforholdet i 1:10.000
|
|
Baggrund
|
Efter Hitlers magtovertagelse i 1933 kom der gang
i oprustningen og landet forlader Folkeforbundet den 14. Oktober
1933. Nedrustningskonferencen I Genéve endte i fiasko og
en ny æra med oprustning var begyndt. Tyskland var formelt
bundet af Versaillesfredens rustningsforbud, men Hitler viste
snart at han ikke agtede at tage hensyn hertil.
|
|
Oprustning
|
Hvad rustninger til søs angår, blev
forbudet desuden illusorisk gennem flådeaftalen mellem
Storbritannien og Tyskland år 1935. Samtidig begyndte
Hitler åbenlyst at ruste både til lands og i luften,
uden at Versaillesmagterne foretog effektive modforholdsregler.
Hilter genindførte almindelig værnepligt i 1935 og
indledte dermed et rustningstempo, som i løbet af kort tid
overtraf alle andre landes. Kilde: Verdenskrigen 1939 - 1945, Det
Danske Forlag side 93-94.
|
|
Ekspansioner 1936 - 39
|
I 1936 - 39 besættes Rhinlandet, Østrig,
Sudeterlandet, Böhmen-Mären, Memel, Danzig og det
vestlige Polen.
|
|
Sovjetunionen august 1939
|
|
|
Militære styrker
|
Fredsstyrken samt de uddannede reserver i
Sovjetunionen i august 1939, ud af en befolkning på ca. 170
millioner, var på 5 millioner mand inklusive ca. 20.000
kampvogne.
Opstillingen viser styrkeforholdet i mandskabet
1:10.000 ved hjælp af 500 figurer, samt kampvogne i
styrkeforholdet 1:1.000 ved hjælp af 20 kampvogne. Sovjets
samlede mobilisering gennem hele krigen var ca. 25 millioner mand
og ses illustreret i den store montre, nr. 1, også i
styrkeforholdet i 1:10.000
|
|
Baggrund
|
Sovjetunionen er blevet kaldt den første
militariserede stat i det Europa, som voksede frem i
mellemkrigstiden. Særlig stærkt blev rustningerne
drevet i højden efter Stalins magttiltrædelse. Den
vigtigste forklaring herpå er uden tvivl mistroen til det
øvrige Europa, som jo unægtelig gav anledning dertil
gennem sin indstilling til den nyskabte kommuniststat. Fremfor
alt stod Tyskland som en stadig truende fare for dets
sikkerhed.
Stalin syntes - bortset fra Churchill, som i
mellemkrigstiden for det meste stod i opposition - at have været
den eneste blandt Europas statsmænd, som gennemskuede
Hitlers planer og tog sine modforholdsregler.
|
|
Oprustning
|
Stalins
rustningsprogram omfattede fremfor alt industrielt beredskab -
femårsplaner for produktionen, nyanlægninger langt
mod øst etc. - samt krigsmaskinens kvantitative og
kvalitative udbygning. Den røde arme blev samfundets mest
favoriserede organisme, mod hvis uafladelige vækst alt
andet kom i anden række. Stærkest blev flyve- og
panservåbnet udviklet, som hver for sig ved krigsudbruddet
var de numerisk stærkeste i Europa.
|
|
Ekspansioner
1939 - 40
|
I september og
oktober 1939 besættes det østlige Polen, og
bistandspagter indgås med Estland, Letland og Litauen som
senere besættes i 1940. Efter indmarchen i Finland 30.
november 1939 bliver Sovjet ekskluderet af Folkeforbundet den 14.
december 1939. Krigen med Finland 1939 - 40 "Vinterkrigen"
resulterer i at Sovjet besætter østlige finske
områder og i juni 1940 besættes Bessarabien. Sovjet
gik langt for en tilslutning til tremagtspagten (Aksemagterne),
men forhandlingerne afbrydes den 25. november 1940.
|
|
Kilde-eksempel
|
Verdenskrigen 1939 -
1945, Det Danske Forlag side 101-102.
|
