Tekst

Barbarerne - Vore nordeuropæiske forfædre

Vi kender barbarerne i forbindelse med udtrykket "barbarisk". Nogle
kender tegneserien Conan og filmen Conan Barbaren med Arnold
Schwarzenegger i hovedrollen. " Barbarer " var grækernes og romernes
betegnelse for folk uden for deres egen kulturkreds.

De kom nordfra
Blandt de folkeslag, som grækerne og romerne kaldte "barbarer" var germanerne. De
stammede fra Sydskandinavien og Nordtyskland og dominerede Europa i Germansk Jernalder,
fra omkring 400 til omkring 800. De kendteste stammer var vestgoterne, østgoterne, frankerne,
alemanerne, burgunderne, longobarderne, herulerne, vandalerne og kimbrene.

Romemes skræk
Germanerne spillede en afgørende rolle i Romerrigets historie: Kimbrene, der kom fra
Himmerland, var de første germanere, der truede romerne, men de blev slået afgørende ved
Vercellae i 101 f.Kr. Men i år 9 vendte lykken, og germanerføreren Arminius slog romerne
i Teutoburgerskoven, hvor han massakrerede en hel romersk hær.

Den romerske befæstningslinje, Limes, mellem Rhinen og Donau gennembrydes af
alemanerne i 260. Herefter vandt germanerne frem: I 410 plyndrede vestgoteren Alarik Rom.
Igen i 455 blev Rom plyndret, denne gang af vandalerne, og i 476 gennemførte herulen
Odoacar et kup mod det vestromerske rige.

De sov og åd, hvis de ikke førte krig eller gik pa jagt
Germanemes religion var hedensk og beslægtet med den nordiske mytologi.
En beskrivelse af dem hævdede, at de brugte tiden til "at sove og æde", hvis de da ikke førte
krig eller gik på jagt. De levede i hytter af råt tilhugget tømmer eller i bjerghuler, og de
klædte sig i dyreskind og var fortrinsvis nomader .

Den romerske historieskriver Tacitus (55-120) har skildret germanerne således: "De har blå
øjne og rødligt hår; de er store af krop og uimodståelige i angreb, men de er ikke udholdende,
når det gælder hårdt arbejde; de har svært ved at udholde hede og tørst, men klimaet har
hærdet dem overfor sult og kulde."

Mange germanere blev "romaniserede". F.eks. var store dele af kejsertidens hær domineret
af germanere, der skulle forsvare Romerriget mod netop germanerne. Vestgoteren Alarik, som
plyndrede Rom i 410, var romersk officer og kristen.

Forskellige germanske sprog ligger bag mange af de europæiske sprog, der tales i dag. Det
gælder f.eks. dansk, færøsk, norsk, svensk, engelsk, frisisk, hollandsk og tysk.

Hvad ser man i montren?

(1) Kimbrere kendetegnet ved de hvide skjolde og bronzetyren overfaldes af romere
(2) Germanere på jagt efter vildsvin, rådyr og elg i en skov
(3) Germanere overfalder romere i Teutoburgerskoven

(4) En romersk befæstningslinje/mur angribes af alemanere

(5) Rom, her ses bl.a. et tempel, plyndres af vestgotere og vandaler

Med venlig hilsen Lars Heckermann oktober 1997

Den uforkortede udgave

BARBARERNE - Vore nodeuropæiske stamfædre
Vi kender barbarene i forbindelse med udtrykket "babarisk" . Nogen
kender tegneserien Conan og filmen "Conan Barbaren" med Arnold
Schwazenegger i hovedrollen. Barbarerne var alle folk udenfor den græske
og romerske kulturkreds. I kejsertidens Rom var det især germanerne.

De kom nordfra
Barbarerne, eller germanerne, kendes især fra Folkevandringstiden omkring år
400 hvor de fik afgørende betydning for romerrigets videre skæbne. Germa-
nerne kom fra Syd-Skandinavien og Nord-Tyskland. De kom til at dominere
Europa fra 400 til 800 også kaldet germansk jernalder. De mest kendte
stammer var vestgoter, østgoter, frankere, alemaner, burgundere, longobarder
og vandaler. De havde mange indbyrdes stridigheder til stor fryd for romerne

Romernes skræk

Kimbrene, fra Himmerland, var de første germaner der truede Rom allerede i
120 -100 f.kr. men blev slået endeligt af romeme i 101 f.kr. Cæsar måtte
hjælpe gallerne, under Gallerkrigen 58 f.kr., mod germanerfyrsten Ariovistus.
Romerne blev slået af germanerføreren Arminius i Teutoburgerwald i år 9 .

Barbarerne overtager
I det 2. og 3. århundrede var der en ligevægt me1lem romerne og germanerne
med Rhinen og Donau som grænse indtil år 376. Vestgoterne massakrerede
romerne ved Adrianopel i år 378. Rom blev plyndret af vestgoterne under
Alarik i 410 og vandalerne under Geiseric i 455. Det vestromerske rige
overtages, ved et almindeligt kup af germaneren Odoacar i 476 og livet i byen
gik videre som før. Dette betegnes iøvrigt som afslutningen på Oldtiden.

Barbarernes/germanernes verden

Den Romerske historieskriver Tacitus (55 -120) som har skildret de
germanske stammers ældre historie i sit værk Germania skriver bl.a.: "De har
blå øjne og rødligt hår; de er store af krop og umodståelige i et angreb, men
de er ikke udholdende, når det gælder hårdt arbejde; de har svært ved at
udholde hede og tørst, men klimaet har hærdet dem over for sult og kulde".

De historiske spor
Utallige fund bla. mange mosefund i Danmark og nordeuropa.
Idag har germanerne sat sine spor i sproget der kan deles i 3 dele:
Nordgermansk eller nordisk som dansk, færøsk, norsk og svensk

Østgermansk som burgundisk, gotisk, vandalsk m.fl. som alle nu er uddøde
Vestgermansk som engelsk, frisisk, hollandsk og tysk

Begrebet barbar
Bar'bar (græsk): Grækemes betegnelse for alle ikke grækere; senere anvendt
af romerne som alle folkeslag uden for deres kulturkreds. Idag brugt om den
der skiller sig ud fra det vedtagne: ukultiveret rå.

Barbarerne en del af Romerriget

I kejsertidens Rom var kelterne allerede blevet romaniseret og var derved ikke
mere barbarer. Men store dele af kejsertidens hær var domineret af germanske
barbarer der skulle forsvare romerriget mod netop barbarerne. Vestgoteren Alarik
som plyndrede Rom i 410 var selv både tidligere romersk officer og kristen.
Germanernes religion var hedensk og er nær beslægtet med den nordiske mytologi.
Vestgoterne var nogle af de første der anvendte stigbøjler i deres rytteri.

Folkevandringstiden

Folkevandringernes årsager var klimaændring, befolkningsoverskud, rigere landes
tiltrækning og trykket fra angrebslystne nabofolk. Det var især de germanske
vandringer, der sattes i skred, da *hunneme overskred Volga i ar 375 .Vestgoterne
stormede forgæves Østrom, hvis hovedstad var Konstatinopel, idag Istanbul. De
plyndrede Rom i 3 dage i 410, mere for at hævne sig på romerne end for at erobre
byen. Derfra drog de til S-Frankrig og Spanien, hvor de blev slået i 711.

Østgoteme slog sig ned i Ungam, hvorfra de erobrede Rom 493, efter at det
romerske Kejserrige var styrtet af germanerne 476-93.

Burgunderne blev 437 drevet fra Tyskland til Frankrig. Sidst kom longobarderne
til Italien 553. Vandalerne oprettede kortvarige folkevandrer-riger i N-Afrika,
sveberne i N-Spanien; hvorimod angelsaxernes erobring af England og frankernes
(heraf Frankrig) af Gallien fik varig betydning.

Var barbarerne mere grusomme end romerne ?

Barbareme var grusomme men også mere uciviliserede og primitive end romeme.
Rom blev ikke destrueret e1ler udryddet af barbarernes plyndringer. Romerne var
derimod mere velorganiserede og viste sjældent nåde overfor besejrede fjender.
Romerne jævnede fx. Karthago med jorden og strøede salt i landbrugsjorden for at
sikre sig at byen ikke sku1le genopstå.

*Hunnerne var et asiatisk rytterfolk som også betegnes som barbarer

Uddrag af kilder:
"The Sack of Rome" History of the World af Dorling Kindersleys
"Det Romerske Imperium" af Moses Hadas
"Folkevandringstiden" af Gerald Simons

"Krigsfolk Gennem tiden" af Niels M. Saxtorph/Stig Bramsen
"Allers Verdenshistorie" Bind 4 og Bind 6

"Bondegeneralens triumr' Levende verden Pal1e Lauring
"Rivaler i Rom" Levende verden Palle Lauring

"Geschicte des europäischen Kriegswesens" Theodor Fuchs

"Romes Enemies: Germanics & Dacians" Men at Arms nr. 129
"Saxon, Viking & Norman" Men at Arms nr. 58

Venlig hilsen Lars Heckermann oktober 1997

Tilbage til forsiden