Montrens grundflade svarer til et areal på 60x90 m

Modellens idé
Modellen er udført med udgangspunkt i de fundne genstande i Hjortspring mose som bestod af en båd, brynjer, sværd, bajonetlanser, spydspidser og skjolde. Modellen er udført med udgangspunkt i de fundne genstande i Hjortspring mose som bestod af en båd, brynjer, sværd, bajonetlanser, spydspidser og skjolde.

Modellens konstruktion
Udfra dette er valgt en angribende styrke med 3 både á 22 mand. Hver besætning består af 1 styrmand, 1 udkigsmand samt 1 veteran- og 1 rekrutgruppe på hver 10 mand. For at skelne veteraner og rekrutter er rekrutterne i bar overkrop. Udrustningen af disse er forskellig, som kan ses ved at iagttage båd nr. 3 der er på vej ind. Angriberne har læderhuer og rødbrune skjolde. Forsvarerne er barhovede med firkantede skjolde.

Montrens grundflade svarer til et areal på 60x90 m

Kampscenen i montren:
Opstillingen viser den alsiske lokalbefolkning, der efter at have ligget på lur, overrasker og ned-kæmper
angriberne fra de 3 krigskanoer. En båd og udrustningen fra de besejrede fjender er derefter blevet ofret og smidt i Hjortspring mose, som tak til guderne for sejren.

Klædedragter:
Der er ikke oplysninger om krigernes påklædning. Almindeligt tøj i jernalderen var et skindlag eller pels. De fleste var sammensyede fåreskind. Bukser og skjorte gik mændene også i. Bukser dukker op sidst i Bronzealderen ca. 650 F.v.t. Efter råd fra eksperter er valgt tøj af naturfarver, som for eksempel uld fra får og ged. Vi ved intet om forsvarernes udrustning eller påklædning. De alsiske forsvarere er valgt barhovede med firkantede skjolde af bronzealdermodel.

Hjortspringbåden den enkelte båd og dens besætning:
Hjortspringbåden er fra 350 f.kr., Keltisk jernalder, mere end 1100 år før vikingerne. Den er en 19 m lang krigskano med plads til 22 mand, beregnet til sejlads langs kysterne. Båden er sammen med mange våbendele og andet udstyr fundet i Hjortspring mose på Als og udgravet i 1920 af Gustav Rosenberg. Originalen er nu rekonstrueret og udstillet på Nationalmuseet i København.

Konstruktion af originalen
Båden er udført i lindetræ. Det ældste bordbyggede skibsfund i Danmark. Hornene i stevnen og agter antages at have været anvendt til udsmykning, og det horn, der er en fortsættelse af kølen til at lette landing og aftage stød.
Spanterne har været bundet til bordene af lindebast (bark fra lindetræ). Bordene antages at have været syet sammen med lindebast, og tætnet med talg (dyrefedt).

Konstruktion af modellen i skala 1:75
Båden er udført af 1 mm hårde trælister (teaktræslignende materi-ale). En af begrænsningerne er, at bordene ikke er syet men limet sammen. Tilsvarende er spanterne fastgjort til bordene med lim.
Besætningen, her vist med styrmand, udkigsmand og 20 krigere, er udført i tæt samarbejde med skibsmodelbygger.

Kampscene
Kampscenen med Hjortspringbåden og 120 krigere ses i den store montre.

Hjortspringbådens besætning De 22 mand er fordelt følgende

Udkigsmand (næstkommanderende) forrest
Iført kappe og ringbrynje med smalt skjold, bajonetlanse og sværd

Veteran-gruppe på 10 mand i forreste halvdet
1 gruppefører i ført ringbrynje med smalt skjold bajonetlanse og bredt sværd
9 krigere iført skjorte med middelbredt skjold, lanse og spyd med bred jernspids

Rekrut-gruppe (unge) på 10 mand i bagerste halvdel
1 gruppefører iført ringbrynje med smalt skjold, bajonetlanse og sværd
9 krigere i bar overkrop med bredt skjold, lanse, spyd med smal jernspids samt spyd med benodspids

Styrmand (øverstkommanderende) bagerst
Iført kappe og ringbrynje med smalt skjold og sværd

Hjortspringhærens forskellige krigere samt nærkampsprincipper.

Styrmand iført brynje
Med smalt skjold
og sværd.

Gruppefører iført brynje
Med smalt skjold,
sværd og bajonetlanse

Veteran iført trøje
Med bredt skjold,
lanse og bredt spyd.

Rekrut i bar overkrop
Med bredt skjold,
lanse, smalt spyd og spyd med benod

Forsvarere fra Als, de forskellige krigere:

Øverstkommanderende
Med smalt firkantet skjold
og sværd.

Gruppeleder
Med smalt firkantet skjold,
sværd og lanse

Veteran
Med rektangulært skjold,
lanse og spyd med benod.

Rekrutter
Med kvadratisk skjold,
lanse og spyd med benod

Opstilling i den store montre af Hjortspringslaget:

Hjortspringbåden
Hjortspringbåden er fra 350 f.kr., Keltisk jernalder, mere end 1100 år før vikingerne.
Den er en 19 m lang krigskano med plads til 22 mand, beregnet til sejlads langs kysterne.
Båden er sammen med mange våbendele og andet udstyr fundet i Hjortspring mose på Als og udgravet i 1920 af Gustav Rosenberg.
Originalen er nu rekonstrueret og udstillet på Nationalmuseet i København.

Kampscenen
Opstillingen viser den alsiske lokalbefolkning, der overrasker og nedkæmper angriberne fra de 3 krigskanoer. En båd og udrustningen fra de besejrede fjender er derefter blevet ofret og smidt i Hjortspring mose, som tak til guderne for sejren.

Modellens idé og konstruktion
Modellen er udført med udgangspunkt i de fundne genstande i Hjortspring mose som bestod af en båd, brynjer, sværd, bajonetlanser, spydspidser og skjolde. Antallet af fundne genstande har sandsynliggjort en angribende styrke med 3 både á 22 mand.

Angriberne i Hjortspringbådene (med læderhuer & rødbrune skjolde
Besætningen i hver båd består af i alt 22 mand. En styrmand, udkigsmand og 20 krigere som er opdelt i 1 gruppe veteraner på 10 mand iført skjorter og 1 gruppe rekrutter i bar overkrop. Skjolde er keltisk- og våbene er germansk inspireret fra tidlig jernalder. Ikke to figurer i den sejlende båd er ens i positur på grund af den buede form og er derfor udført i tæt samarbejde med skibsmodelbygger.

De Alsiske forsvarere (De barhovede med jordfarvede skjolde)
Forsvarene, i alt 54 mand, er opdelt i 8 grupper á 6 mand (bronzealderorganisation) samt en stab på 6 mand med høvdingen og hans næstkommanderende som står udenfor palisaderne, hvor de har overblik over slagets gang.

Den lille montre
Ses en opstilling med gennemgang af de enkelte krigeres udrustning.

Oktober 2000 Lars Heckermann