Om “Kynismens fader ” og anderkendelse

Alexander den Store var født den 23. juli 356 fvt. Erobrede det meste af sin tids kendte verden.
Alexander mildest talt ragede hele verden til sig, besejrede fremmede hære, brændte byer ned, og fik anderkendelse af alle betydningsfulde personer, også filosofferne, dog undtaget “kynikeren” Diogenes fra Sinope, som nogle regnede for verdens viseste mand. Diogenes havde modsat Alexander den opfattelse, at lykke og frihed kun kunne opnås gennem den totale uafhængighed og derved også ingenting at eje.
Alexander ønskede (og manglede) Diogenes` mening og e.v.t. Anderkendelse af sine storslåede bedrifter.
Han opssøgte Diogenes en dag på torvet i Athen, hvor Diogenes lå og solede sig ved siden af sin tønde som han boede i.
Alexander var snu, så han spurgte ikke med det samme hvad Diogenes mente om hans bedrifter, men fedtede lidt for han og sagde: “Du kloge gamle mand, jeg er Alexander den Store, konge af Makedonien og verdens hersker, jeg vil give dig mulighed for at ønske dig hvad du vil i denne verden og jeg vil sørge for at mine vismænd og Oraklet i Delfi vil opfylde det!”
Diogenes kiggede op og sagde: “Hvis jeg virkelig kan ønske mig hvad jeg vil, så kan du flytte dig så solen kan skinne på mig !”
Alexander flyttede sig og sagde derefter til sit følge som havde overværet “mødet”:
“Jeg beundrer den gamle mand, hvis jeg ikke var den jeg er, ville jeg ønske at jeg var ham.!”

Hvem var det der anderkendte hvem ? De havde dog det tilfælles at de begge døde 323 f.v.t.
Alexander døde af sygdom og blev 32 år, men Diogenes blev mere end 90 år, og bestemte sin egen død ved at holde vejret.