Skandinavien: Faktisk og kontrafaktisk

I styrkeforhold 1:1.000


Montre 6. Weserübung, Faktiske forhold

I alt 250 figurer

Plancheskitse 6

Opstillingen viser
De faktiske styrkeforhold under operationen blandt de krigsak-tive nationer
I alt 250.000 mand = 250 figurer
Tyskland 150.000 mand
Allierede 50.000 mand
Norge & Danmark 50.000 mand


Tysk infanteri, bjærgjægere, marinesoldater og faldskærmsjægere. Britiske soldater, polske og franske legionærer. Norske soldater og danske soldater.

Den færdige opstilling

Der udføres et Skandinavienskort i 1:2 millioner (80 x 120 cm),
hvor figurerne placeres i de forskellige deloperationer som især udspillede sig i Norge.

Tyskland
Tyske soldater



De Allierede
Britiske soldater som blev indsat i Midt- og Nordnorge



Modelopstillingen viser

De faktiske styrkeforhold under operationen blandt de krigsaktive nationer 250.000 mand = 250 figurer
Sverige er ikke medtaget da det handler om de nationer der direkte var involveret i krigshandlingerne.

Stormagternes situation

De styrker stormagterne kunne afse til indsættelse på skandinavisk område, afhang af deres geografiske position, i den konkrete situation den 9. april 1940. Tysklands og de Allieredes hovedstyrker var bundet ved den fransk-tyske grænse. Tyskland havde den fordel at have fælles grænse med Danmark. Det skulle vise sig, at et stærkt luftvåbnet havde en stor betydning i hele krigens forløb, men at flådernes størrelse var afgørende. Tyskland indsatte 150.000 mand mod Danmark og Norge, inkl. reserver på 50.000 mand primært beregnet på Norge. Frankrig og England indsatte ca. 50.000 mand, men havde i modsætning til Tyskland stærke flådeenheder i forholdet 9:1.

Tyskland 1939- 40

De Allieredes krigserklæring gjorde støttepunkter i Norge til en strategisk nødvendighed for den tyske flåde i krigen mod England og Frankrigs stærkt overlegne flådestyrker. For det tyske luftvåben udgjorde Danmark med Ålborg Lufthavn "broen" til Norge på grund af flyenes begrænsede rækkevidde. Fra havnen i Narvik foregik endvidere udskibningen af jernmalm til den tyske krigsindustri.

De Allierede 1939 – 40,
England, Frankrig
og polske frivillige

Det havde stor betydning for de Allierede at Tyskland ikke kom først ved at sikre sig støttepunkter i Skandinavien. Under vinter-krigen 1939 - 40 overvejede de, at sende tropper til Finland via Norge og Sverige mod Sovjetunionen som var Tysklands "Allierede". I februar 1940 besluttede det øverste allierede krigsråd at sende et ekspeditionskorps på 100.000 mand til Narvik med det formål at hjælpe Finland samtidig med, at de svenske malmminer skulle besættes.
Operationen kunne have fået alvorlige indviklede konsekvenser med en krig med de Allierede som hjælper Finland på den ene side mod Tyskland og Sovjet, samt Norge og Sverige som også havde stor sympati for Finland på den anden side. Operationen blev i første omgang ikke til noget da der blev sluttet fred mellem Sovjet og Finland.

De Allieredes strategi

For England var Norge vigtig for at bevare sin overlegenhed til søs. For Frankrig især, var det strategien at lede de tyske hære bort fra sin østgrænse, som var krigsskueplads under 1. Verdenskrig. Den britiske marineminister Churchill udtalte i krigens start, at Danmark ingen rolle spillede i den Allierede planlægning på grund at sit naboskab med Tyskland. "Vi må ikke lade de små nationer binde vore hænder, når vi kæmper for deres rettigheder og frihed. Humanisme må være vores ledetråd - mere end legaliteten."

Danmark, Norge og Sveriges situation

På dagen den 9. April havde Danmark ca. 15.000 (20.000 inkl. Søværnet), Norge 13.000 og Sverige ca. 75.000 mand under våben. Danmark blev overrumplet i løbet af et par timer og nåede ikke at mobilisere. Norge kæmpede ca. 2 måneder og kom op på ca. 25.000 mand. Sverige 4 dobblede sin styrke den følgende uge til ca. 300.000 mand. Mange mener at en fælles nordisk mobilisering kunne have hindret stormagternes militære indgriben.

Tilbage til forrige side