Europa: Før den 9. april 1940

I styrkeforhold 1:10.000

Plancheskitse 2

Montre 2: Tyskland og Sovjet i august 1939

I alt 700 figurer


Opstillingen viser:
Styrkeforholdet mellem Tyskland og Sovjet i august 1939.
For soldaterne er det 1:10.000 og kampvogne 1:1.000. I alt 700 figurer og 25 kampvogne.

Den færdige opstilling
Der skabes et simpelt miljø svarende til Berlin og Den Røde Plads i 1939.


Modelopstillingen viser eksempler på tyske og sovjettiske soldater og våbentyper før krigens udbrud i 1939.

De store ledere

Tyskland
med Hitler og hans kumpaner

Sovjetunionen
med Stalin og hans kumpaner





Tyskland
Havde 2 millioner soldater og 5.000 kampvogne illustreret ved 200 figurer og 5 kampvogne.



Sovjetunionen
Havde 5 millioner soldater og 20.000 kampvogne illustreret ved 500 figurer og 20 kampvogne.



Europas situation 1938 - 40

I München 30. september 1938 blev Tjekkoslovakiets "knækket" og i Berlin den 31. maj 1939 indgik Danmark og Tyskland en ikke-angrebspagt, som fik indflydelse på det danske forsvars stilling op til besættelsen.
Med den tysk - russiske pagt i Moskva den 23. august 1939 havde Tyskland og Sovjet reelt opdelt Europa i hver deres interessesfærer i vest og øst. Danmark lå under Tysklands interessesfære. Russerne stillede blandt andet en base ved Murmansk til rådighed for tyskerne. Tysklands invasion af Polen den 1. september 1939 udløste de Allieredes krigserklæring den 3. september 1939 til tyskernes "overraskelse".

Tyskland august 1939


Militære styrker

Fredsstyrken samt de uddannede reserver i Tyskland i august 1939, ud af en befolkning på ca. 80 millioner, var på 2 millioner mand inklusive 5.000 kampvogne. Opstillingen viser Styrkeforholdet i mandskabet 1:10.000 ved hjælp af 200 figurer, samt kampvogne i styrkeforholdet 1:1.000 ved hjælp af 5 kampvogne. Tysklands samlede mobilisering gennem hele krigen var ca. 15 millioner mand og ses illustreret i den store montre, nr. 1, også i styrkeforholdet i 1:10.000

Baggrund

Efter Hitlers magtovertagelse i 1933 kom der gang i oprustningen og landet forlader Folkeforbundet den 14. Oktober 1933. Nedrustningskonferencen I Genéve endte i fiasko og en ny æra med oprustning var begyndt. Tyskland var formelt bundet af Versaillesfredens rustningsforbud, men Hitler viste snart at han ikke agtede at tage hensyn hertil.

Oprustning

Hvad rustninger til søs angår, blev forbudet desuden illusorisk gennem flådeaftalen mellem Storbritannien og Tyskland år 1935. Samtidig begyndte Hitler åbenlyst at ruste både til lands og i luften, uden at Versaillesmagterne foretog effektive modforholdsregler. Hilter genindførte almindelig værnepligt i 1935 og indledte dermed et rustningstempo, som i løbet af kort tid overtraf alle andre landes. Kilde: Verdenskrigen 1939 - 1945, Det Danske Forlag side 93-94.

Ekspansioner 1936 - 39

I 1936 - 39 besættes Rhinlandet, Østrig, Sudeterlandet, Böhmen-Mären, Memel, Danzig og det vestlige Polen.

Sovjetunionen august 1939


Militære styrker

Fredsstyrken samt de uddannede reserver i Sovjetunionen i august 1939, ud af en befolkning på ca. 170 millioner, var på 5 millioner mand inklusive ca. 20.000 kampvogne.
Opstillingen viser styrkeforholdet i mandskabet 1:10.000 ved hjælp af 500 figurer, samt kampvogne i styrkeforholdet 1:1.000 ved hjælp af 20 kampvogne. Sovjets samlede mobilisering gennem hele krigen var ca. 25 millioner mand og ses illustreret i den store montre, nr. 1, også i styrkeforholdet i 1:10.000

Baggrund

Sovjetunionen er blevet kaldt den første militariserede stat i det Europa, som voksede frem i mellemkrigstiden. Særlig stærkt blev rustningerne drevet i højden efter Stalins magttiltrædelse. Den vigtigste forklaring herpå er uden tvivl mistroen til det øvrige Europa, som jo unægtelig gav anledning dertil gennem sin indstilling til den nyskabte kommuniststat. Fremfor alt stod Tyskland som en stadig truende fare for dets sikkerhed.

Stalin syntes - bortset fra Churchill, som i mellemkrigstiden for det meste stod i opposition - at have været den eneste blandt Europas statsmænd, som gennemskuede Hitlers planer og tog sine modforholdsregler.

Oprustning

Stalins rustningsprogram omfattede fremfor alt industrielt beredskab - femårsplaner for produktionen, nyanlægninger langt mod øst etc. - samt krigsmaskinens kvantitative og kvalitative udbygning. Den røde arme blev samfundets mest favoriserede organisme, mod hvis uafladelige vækst alt andet kom i anden række. Stærkest blev flyve- og panservåbnet udviklet, som hver for sig ved krigsudbruddet var de numerisk stærkeste i Europa.

Ekspansioner 1939 - 40



I september og oktober 1939 besættes det østlige Polen, og bistandspagter indgås med Estland, Letland og Litauen som senere besættes i 1940. Efter indmarchen i Finland 30. november 1939 bliver Sovjet ekskluderet af Folkeforbundet den 14. december 1939. Krigen med Finland 1939 - 40 "Vinterkrigen" resulterer i at Sovjet besætter østlige finske områder og i juni 1940 besættes Bessarabien. Sovjet gik langt for en tilslutning til tremagtspagten (Aksemagterne), men forhandlingerne afbrydes den 25. november 1940.

Kilde-eksempel

Verdenskrigen 1939 - 1945, Det Danske Forlag side 101-102.

Tilbage til forrige side